Farvel.

Jeg siger farvel til jer nu.. I skal vide, at det er fuldstændig slut nu. Jeg har ikke noget tilovers for jer længere. På et tidspunkt, ville jeg være den bedste i jeres øjne. Men nu vil jeg overhovedet ikke kende jer længere.. Så farvel. Det slut nu.

DANCE.

Dans er mit liv. Jeg elsker at danse. Når jeg danser, mærker jeg mit indre beat. Når jeg står på dansegulvet og giver den gas, glemmer jeg alt andet der findes, og jeg koncentrere mig kun om alle de gode ting i mit liv.. Fordi jeg har fået konstateret hoftedysplasi, har jeg holdt en pause, og jeg må faktisk ikke begynde igen.. Men hvis der er én ting jeg ikke kan undvære i mit liv, så er det dansen. Jeg glæder mig til at starte.. Jeg gør dansegulvet rødglødende, med mine hiphop-moves. FUCK YEAH!

Veninder. Ægte veninder.

Sidder lige nu hjemme ved min dejlige veninde Simone. Simone, hvis du læser det her, så elsker jeg dig. Du er virkelig en skøn veninde, og jeg kunne ikke leve uden dig! Man kan aldrig vide hvem ægte veninder er. Kun ved at prøve sig frem, ved man det. Jeg har i hvert fald fundet ud af, hvem der er ægte veninder, og hvem der ikke er. Man kan nemt tage fejl, med veninder. Nogle man troede var så tætte, viser sig pludselig, at være de værste bitches. Men ja, haters make me famous.

Familie.

Familien er det bedste der findes. Når man har det dårligt, eller man er nede over noget, så støtter  de altid én i alt. Jeg elsker i hvert fald min familie! Min søster, som der altid er klar med et dejligt kram, og hjælper mig med alt. Min bror, der er min superman. Han er den jeg ser op til, og jeg elsker ham, overalt på hele jorden. Min mor, som der altid har trøstet mig og holdt en hånd over mig, når der har været det mindste. Min far, som der altid har støttet mig, og givet mig lov, til en masse ting. Min dejlige lillebror, som lige er kommet til verden. Der bare smiler de sødeste og dejligste smil til mig, og ser på mig, som ingen har set på mig før. Så ja, jeg har verdens bedste familie!
Jeg elsker jer.

Forandringer.

Hvad sker der? .. For bare 1 måned siden, græd jeg over jer hver dag. Vi elskede hinanden. Vi ville ikke skilles, overhovedet. Og hver gang det skete, græd vi, som aldrig før. Tiden forandrer alt. Vi er nødt til at tænke realistisk. Vil det her nogensinde fungere? Alt går op i kærlighed.. Ja, alt i verden går op i kærlighed eller ulykkelig kærlighed. I denne situation; Ulykkelig kærlighed. Igennem alt. Jeg ved ikke hvad der sker? Det ene sekund elsker vi hinanden, det andet sekund, er vi uvenner. Jeg vil ikke skændes, men når du ved jeg har det sådan, hvorfor gør du så det imod mig? Det er vel bedst, at alt bare kommer ud, nu. Nu er det vel snart på tide, at du får sandheden at vide :i Selvom jeg regnede med, at det skulle gøre vi på helt anden måde. Jeg synes slet ikke, at det skal ud på den måde.. Men det kan det vel blive nødt til! :i Havde bare håbet på, at jeg kunne forandre mig... Men nej..

Guderne skal vide, vi har kaldt hinanden lidt af hvert. Med et temperament som dit og mit, kan det noglegange være svært. Selvom vi har skændes og skabt os, og dumme ting har bragt os langt fra hinanden ja. Og vi kan blive ved med at kæmpe, og nogle gange glemme det, men du ved det inderste at. Mennesker kommer og går, men du vil tid være midt i mit liv. Jeg vil elske dig forevigt, og hvis du nogensinde var i tvivl, så ved du det nu. Vi har travlt til hverdag og lever vidt forskellige liv, og der kan gå flere uger, hvor jeg glemmer at ringe eller skrive.. Men jeg ved, at vi kan gøre det her.. Fordi vi virkelig vil!

Du mit et og alt, alt i én, alle mine drømme i den samme kvinde........

Not happy.

Okay, den glade følelse varede i 3 timer. Så bliver man bare bombet tilbage til nederenheden. Men tak gud, fordi du lige gav mig tre timer, det var da vel nok skønt. Alt går bare dårligt. Flere og flere hemmeligheder bliver afsløret. Hvorfor skal det kun være sådan nogle dårlige ting? Det kan bare ikke gå godt for mig. Great. Hver gang der sker noget godt, sker der noget dårligt. Men ja, sådan er livet når man er 14 år, teenager og hedder Anne-Sofie!

Glad.

Okay, jeg er glad nu. De ord jeg har længtes efter at høre i en måned nu, er endelig kommet frem. Nu gør du det meget nemmere for mig. Men det er stadig virkelig svært. Men nu er jeg i hvert fald ét skridt nærmere dig. Jeg har kun turde drømme om, at dette ville ske. Men nu er det endelig sket. Jeg er bare glad. Så tak.

:-*

Et kys siger mere end 1000 ord :-I

Virkelighed.

Måske kunne vi have været virkelighed, en anden tid, et andet sted. Jeg vil bare være sammen med dig hele tiden, være i dit nærvær, og grine sammen med dig. Ville ønske jeg kunne observere hver bevægelse du laver, hvert sekund af dagen. Ville ønske jeg kunne kigge ind i dine tanker, og læse dem en efter en. Ville ønske jeg kunne være en del af din fornuft, din samvittighed og alle dine beslutninger. Når jeg først er sammen med dig, kan jeg alt med dig. Jeg føler mig fir og levende, og jeg er bare.. Ja jeg er bare glad. Kun du bringer det bedste frem i mig. Jeg ville ønske, at jeg altid vidste hvad du gik og lavede. At jeg altid kunne regne med dig. At jeg bare kunne ringe, og så fik jeg et kram. Men så let er det ikke. Jeg ville bare ønske, at ligemeget hvad der skete, så ville du tage mig i hånden, og sige at alt nok skulle gå. Jeg ville ønske, at det var os to, som holdt sammen i tykt og tyndt, hånd i hånd igennem alt. Men ja. Sådan skulle det ikke være. 

Afraid of being replaced.

Afraid of being replaced...... Afstand er noget værre noget, gid man kunne bo med alle dem man elskede, så var der intet der hed savn. Men så ville det ikke gå op for én hvor meget personerne langt væk, betyder for én. At være i stand til, at græde en tåre for et andet menneske, er stort, og kun dem der betyder meget for mig, og er noget specielt for mig, fortjener at få en tåre på min kind. Men hver dag der går, ja hvert minut der går, er jeg bange for, at der kommer noget bedre. At en anden tager den plads jeg har og som jeg er glad for, så jeg håber, at det aldrig vil ske. At jeg betyder nok. Men man kan aldrig være sikker. Jeg er i hvert fald ikke sikker. Desværre ikke. 

Hår.

Det hår jeg skal have, den 24. september. Alle siger jeg ikke skal gøre det pga. mit flotte prinsesse hår. Hæ, jeg gør det bare alligevel. Fordi jeg er sej. Jeg glæder mig i hvert fald. Efter godt 10 år med laaaaaaangt, kedeligt, klamt hår.

Livet.

Livet er så fucking kompliceret. Man skal altid støde på bump på vejen, man kan ikke bare gå den lige vej. Den lette vej. Nogle er heldige, og alt går perfekt, andre er uheldige, og alt går dårligt. Så fuck mit liv. Nogle gange er man bare nødt til at tænke positivt. Selvom man ikke kan.

BLOOOOOOOOOG.

Okaaaaaaaaaaay.. Jeg har fået en blog. Ville bare lige prøve det, fordi det sejt. So, allesammen, velkommen til mit skøre liv.
-AS.